|
|
|
|
|
|
|
Hestedyrlægerne i Ribe tilbyder eksperthjælp og reproduktionskontrol til stutterier og private avlere. Vi hjælper gennem hele reproduktionsprocessen fx med svaberprøver og biopsi, hvis det er svært at få din hoppe i fol. Ring og hør nærmere.
Vil du inseminere din hoppe?
På hesteklinikken i Ribe kan vi foretage follikelkontrol med transportable scannere, og vi kan inseminere med transportsæd. Vil du gerne have insemineret din hoppe med frossen sæd, så kontakt hesteklinikken.
Er din hoppe i fol?
Hestedyrlægerne drægtighedsscanner din hoppe ned til dag 14 – især for at kunne diagnosticere uønskede tvillingdrægtigheder. Er din hoppe drægtig med tvillinger, forsøger vi at ”klemme” den ene. Hvis dette mislykkes, abortsprøjter vi hoppen, så den udstøder begge fostre.
Hvis det er nødvendigt, tager vi svaberprøver og dyrker prøverne i vores laboratorium - vi har svaret senest to dage efter prøven er taget. På baggrund af prøvesvaret vælger vi den korrekte behandling af netop din hoppe, så vi er sikre på at få et optimalt reproduktionsresultat.
Er det svært at få din hoppe i fol?
Er din hoppe svær at få i fol – måske på trods af svaberprøver og børbehandlinger - kan vi udtage en biopsi. Hestedyrlægerne tager et lille stykke af livmoderslimhinden og undersøger biopsien på et laboratorium. På laboratoriet bliver din hoppes mulighed for at komme i fol vurderet.
|
|
|
|
|
|
|
|
|